Fantastiske Fodboldoplevelser I Tyskland – Bogen er signeret af alle 3 forfattere
Store profiler, fede stadioner, masser af mål – til en uhyre rimelig pris. I Tyskland kommer du som fan langt for 250 kroner og kan nyde en atmosfære på stadion, der ikke er spoleret af masseturisme. Stemningen er båret af ægte, uforfalsket, lokal fodboldglæde.
Dette er bogen, der klæder dig på til at blive en del af den oplevelse, det er at gå til fodbold i Tyskland. Forfatterne har besøgt 30 nøje udvalgte klubber, fortæller historien om dem og giver læseren tips til den gode oplevelse før, under og efter kampen.
Man kan bruge bogen som ren underholdning og nyde anekdoter om giganter som Gerd Müller, Otto Rehhagel og Ulrik Le Fevre, men læseren kan i allerhøjeste grad også bruge den som en rejseguide. Bogen er fyldt med tips til, hvordan man køber billetter, hvordan man kommer til stadion, hvad man skal se, når man er i de enkelte byer, og andre praktiske ting.
Hver klub har sit eget kapitel, der udover den primære fortælling er udstyret med faktabokse om de største spillere, de største trænere, de største resultater, praktisk information, links til youtube-klip, en guide til andre klubber i området og meget andet.
Fantastiske fodboldoplevelser i Tyskland er den perfekte håndbog til dig, der vil med på rejsen til en af verdens bedste ligaer. Og det hele foregår lige syd for grænsen.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.