Aage Rou – Aldrig færdig med fodbold

Aage Rou Jensen var et multitalent, og det var ikke kun AGFs fodboldafdeling, de fik glæde af den høje, ranke atlets evner. Inden Aage nåede på divisionsholdet i fodbold havde han også dyrket både gymnastik, svømning, tennis og håndbold i klubben.
Fra debut’en i 1942 og 19 sæsoner frem gjorde han sig gældende som den måske mest formidable anfører i dansk idræts historie. I over 600 kampe, heraf 410 divisionskampe, et hav af Europa Cup kampe, 30 A-landskampe, 100 kampe på Jysk hold plus det løse satte han med sit eksempel og sine menneskelige egenskaber så høj en standard, at det aldrig kunne tangeres for de, der fulgte.
I sin langstrakte og imponerende karriere modtog Rou aldrig så meget som en henstilling fra dommerne, skønt han blev jordet i så godt som hver eneste kamp, han stillede op i. Fire danske mesterskaber, fire sejre i pokalturneringen, anfører for AGF og landsholdet, deltager ved de Olympiske Lege i Helsingfors i 1952 og pokalfighter i 1955, årets idrætsmand i Århus flere gange, holdleder for divisionsholdet og fodboldformand. Læg så hertil 73 kampe på klubbens divisionshold i håndbold samt tre landskampe, så forstår man, hvorfor Aage Rou Jensen for evigt har indskrevet sig i klubbens mangfoldige historie.

Aage blev en af byens største turistattraktioner. Som ansat på Ceres blev han i sit daglige arbejde forstyrret den ene gang efter den anden. Det er ikke så få gæster, der gennem årene har været på rundvisning i bryggeriets gule bygninger ved Silkeborgvej, og selv om et glas øl nok har fristet mange til overhovedet at gå derind og tage del i øllets tilblivelse, kom langt de fleste nu nok i forventningen om, at det vel kunne lykkes at få en autograf af byens store fodboldhelt med ud igen!

Aage Rou boede under sin karriere i inspektørboligen i Fredensvang, hvor hans far, Ras, passede baner og klubhuset i over 20 år. Ikke mange havde bedre adgang til idrætsfaciliteter end Aage, men mulighederne udnyttede han da også fuldt ud. Han selvtrænede mere end nogen dansk fodboldspiller, og da tilbuddene om en professionel kontrakt begyndte at tikke ind fra Italien, England og Frankrig med udsigt til en sorgløs fremtid som økonomisk uafhængig, måtte Aage skuffe de udenlandske klubber. Pengene var ikke et tema i forhold til hans job på Ceres og fodboldspillet i AGF, og i Aages bog fra 1961 ‘Aldrig færdig med fodbold’ skriver han: ‘I AGF følte spillerne fællesskabets glæde, da vi i sin tid kom hjem med 40.000 kr. fra en eneste kamp mod KB i Idrætsparken, og dermed på en søndag tjente til anlæg af endnu en fodboldbane på vort anlæg i Fredensvang.’
Sådan taler en klubmand, og sådan vil vi huske Aage. Drengen fra Assensgade, der selv var med til at samle sten i en uendelighed på klubbens nye baner i Fredensvang efter udflytningen fra Dalgas i 1941, gjorde sig selv en stor tjeneste. Han blev nemlig også den bedste af alle til at spille på dem!

En gentleman ud over alle grænser er ikke mere. Vi vil huske Aage i taknemmelighed over, hvad han betød for vores klub, og lige så sikkert som han i 1961 i sin bog fastslog, at han aldrig bliver færdig med fodbold, vil vi fra vor gamle gymnastikforening returnere med forsikringen om, at AGF aldrig bliver færdig med Aage Rou Jensen