Boldklubben Pioneren – 50 års Jubilæumsskrift
Pioneren blev grundlagt 10. april 1931 af en kreds unge mennesker med Pastor K. Keiding i spidsen på Gl. Østergård, en gammel miserabel restaurant. Den gang hed klubben V.G.I.F. Pioneren, og var dengang underlagt Roskilde Gymnastik og Idrætsforeninger. Pioneren havde dengang udover fodbold også håndbold, gymnastik og atletik. Men efter 2. verdenskrig besluttede bestyrelsen i V.G.I.F. at man kun skulle spille fodbold, og i 1946 meldte man sig ind under KBU. Dermed var man under København, og det lykkedes at få K.I. til at rejse klubben et hus. De gamle pionerer, der havde været med til at starte klubben, var ved at køre træt. Og der kom så nye kræfter til. En meget ung en af slagsen endda. Leif Sørensen var kun 16 år, da han overtog formandsposten i Pioneren. Den post bestred han i 10 år. Så skulle der ske noget nyt. Og det gjorde der også, Pioneren fik sig en naboklub, ?Folehaven. Folehaven blev stiftet af en aflægger af Folehavens Ungdomshus. De skulle have baner på Pionerens anlæg, og det gav store problemer for den daværende bestyrelse. Men den var snarådig, og fik, inden Folehaven fik for godt fat i kvarteret omkring Pionerens domæne, slået de to klubber sammen, så der igen var en klub i Vigerslev Parken. Nu skulle der snakkes navn på den, efter den sammenslutningen, nye klub. Man blev enige om at sløjfe V.G.I.F og så kun kalde den for navnet vi kender i dag ? Boldklubben Pioneren.