Carl Aage Præst – En skorpes eventyr
I november 2011 døde fodboldspilleren Carl Aage Præst, 89 år – den sidste af bronzevinderne fra De Olympiske Lege i London i 1948. Han var professionel i Italien i syv år. Spillede 24 landskampe og en enkelt kamp på Europaholdet mod Storbritannien. Hans fodboldliv startede i Grenaa, hvor onklen, snedker Rasmus Præst fik ham sat i gang med fodboldspillet. Carl Aage Præst glemte aldrig sine seks år i Grenaa. En af hans allerstørste fodboldoplevelse foregik i 1946 på Randers Stadion – en uforglemmelig kamp, fortalte Præst mange år efter.
»Jeg fik venlige ord af min onkel efter kampen. Han var taget til København udelukkende for denne kamp, og jeg ved, at jeg ville være blevet ulykkelig, hvis han skulle være blevet blandt de skuffede i Idrætsparken. Han, der havde født boldglæden i mit sind og givet mig de første idealer, måske de mest levedygtige i mit liv. Jo, det var en landskamp,« sådan skriver Carl Aage Præst i sin bog »En skorpes eventyr«.
Læs om dette og mange andre oplevelser fra Præst’s flotte karriere hvor han også spillede i den italienske storklub Juventus.