Claus Bo Larsen – Fortællinger fra midtercirklen
Fodboldspillere kan vinde fodboldkampe, men jeg har endnu ikke vundet en eneste kamp. Jeg har tabt nogle kampe, fordi jeg ikke har været god nok. Man skal ikke blive dommer for at blive populær.«
Da Claus Bo Larsen tog sin dommereksamen som bare 16-årig, havde han ét mål: Han ville overgå sin far, Leif ´Cigar´ Larsen, en skattet divisionsdommer på Fyn. Her 32 år senere sætter danske Larsen punktum efter en fornem karriere som Danmarks internationale fodbolddommer.
Han har drukket sjusser med FC Barcelonas præsident og fået en fodboldtrøje foræret af Milans vicepræsident. Han er blevet politieskorteret gennem Uruguays hovedstad, Montevideo, i limousine. Og han har måttet nødlyve sig hjem fra en topopgave i det brutale Nigeria.
Claus Bo Larsen – fortællinger fra midtercirklen er den begivenhedsrige historie om den lune og muntre fynbo, der har dømt England på Wembley, stjerner som Ronaldinho og Rooney og topkampe på fem kontinenter. Altid med det karakteristisk skæve smil på læben og i evig dialog med selv de største internationale navne.