DVD – Tyson
Tyson er baseret på den tidligere verdensmester i sværvægt Mike Tysons livshistorie. Mike Tyson bliver født under meget trange kår i Brooklyn, New York. Allerede i en alder af 13 år er Mike Tyson blevet anholdt 38 gange. Han ryger ind og ud af ungdomsfængsler og har ikke udsigt til noget som helst godt, indtil han bliver opdaget i en lille, lurvet boksering af den legendariske træner Cus D’Amato. Han tager Tyson under sine vinger og træner ham op, og Tyson bliver hurtigt den mest populære stjerne i bokseverdenen. Han stryger til tops og vinder den mest eftertragtede og prestigefyldte pris inden for bokseverdenen, da han bliver verdensmester i sværvægt. Hans himmelflugt er legendarisk – men det er hans fald også. Historien om Mike Tyson er gribende og sensationel, og vi følger ham fra millionpalæet til den lille fængselscelle og i hans turbulente forhold til både hustruen Robin Givens og promotoren Don King. Tyson er lige så stærk og uforglemmelig som det knockout-stød, der gjorde ham til en stjerne.