Håndbog i foreningsliv
Håndbog i foreningsliv henvender sig til dansk foreningsliv og er tænkt som et opslagsværk, der giver svar på de hyppigst stillede spørgsmål. Bogen fortæller om regler og love og giver inspiration til væsentlige diskussioner og overvejelser i bestyrelser og udvalg.
Bogen er bygget op omkring et ´foreningshjul´, hvor der fokuseres på foreningens medlemmer, rammer, ressourcer, samarbejdspartnere og fundament samt den lovgivning, foreningen er underlagt. Hvert af disse seks temaer har sit eget kapitel i bogen. Kapitlerne kan læses uafhængigt af hinanden. På den måde kan læseren tage afsæt i et potentielt problem eller spørgsmål og nemt finde frem til det afsnit, der behandler emnet. Hjulet er symbol på foreningens liv og de udfordringer, den frivillige leder møder. Foreningen kører jo ikke af sig selv. Det kræver, at der hele tiden nogen, som har evnen og energien til at få det til at rulle – og få andre til at rulle med.
Bogen udgives i samarbejde med DGI, der i tilknytning til bogen lancerer en hjemmeside www.foreningshåndbog.dk hvor man kan finde flere og altid ajourførte informationer.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.