Hans Bonde – Sport en moderne kult
Idrætsforskeren Hans Bonde sætter den moderne kropskultur og dyrkelsen af konkurrencesporten i et historisk perspektiv. Gennem linjer tilbage til de store danske idrætspædagoger: I. P. Müller,Niels Bukh og Kaptajn Jespersen kan man følge, hvordan kropsidealerne ændrer sig op gennem det, derer kaldt sportens århundrede. I kultdyrkelsen omkring elitesporten (EM i fodbold, Olympiske lege)får det moderne menneske tilfredsstillet basale behov for fællesskab, identitet og ekstase; områder som traditionelt har været religionens gebet. Det er en velskrevet og grafisk godt tilrettelagtbog med et varieret illustrationsmateriale af sort/hvide fotos og tegninger. En mere udbygget fremstilling af sportens indflydelse på mandens karakterdannelse gav Bonde i Mandighed og sport ( 1991). På linje med titler som Idræt i bevægelse ( 1991 ) og Kroppens spejl (1991) er bogen velegnet til opgaver om idrættens rolle i det moderne samfund. F.eks. i gymnasieundervisningen