Mike Tyson – Mit livs kamp
Mike Tyson gik ud af skolen som syvårig og blev kriminel, sov sammen med sin mor, til han var femten, og blev historiens yngste verdensmester i sværvægtsboksning som tyveårig. Han kæmpede sig ud af fattigdommen og opnåede berømmelse, rigdom og kvinder. Men på toppen af sin karriere sad han tre år i fængsel for voldtægt, og bag facaden kæmpede han både med galoperende storhedsvanvid og mindreværdskomplekser, ude af stand til at elske sig selv.
Mit livs kamp er en både underholdende, humoristisk, rørende og rystende ærlig fortælling om en mand med et gigantisk storhedsvanvid og om muligt et endnu større mindreværdskompleks. Tyson er kontrasternes mand. Brutal og kærlig. Egoistisk og gavmild. Karismatisk og selvudslettende. Hele hans liv har været præget af voldsomme op og nedture, hver gang han har elsket nogen, har han mistet dem.
Engelsk titel: Undisputed Truth
»Jeg er uduelig. Det eneste, jeg gjorde, var at bokse, knalde og lave børn.« Citat Mike tyson
Sagt om Mike Tyson – Mit livs kamp:
- “Rå, stærk og foruroligende” – Wall Street Journal
- “Som at se en bilulykke i slowmotion” – The Telegraph
- “Et mesterværk” – Los Angeles Time
- “En hudløs ærlig biografi om en stor bokser med manglende kontrol over sig selv” – Per Månson