Min ven Diego

Min ven Diego af Fernando Signorini

Fernando Signorini opdagede som personlig træner for Diego Maradona, at fodboldstjernen havde to personligheder; den generte Diego og den arrogante Maradona: ”Diego ville jeg følge til verdens ende, men Maradona ville jeg ikke gå et eneste skridt med,” sagde han til ham.

”Hvis det ikke havde været for Maradona, havde Diego stadig befundet sig i barndommens slum,” svarede Diego Maradona.

Diego Maradonas personlighed rakte langt ud over det at spille fodbold. Han blev håbet og symbolet for de underkuede og de slagne – for de fattige indbyggere i Napoli og for folket i Argentina, der var blevet ydmyget af England i Falklandskrigen. Han bragte glæde og begejstring til folket, men det fysiske og psykiske pres endte med at knuse ham. I en meget personlig beretning fortæller forfatteren om sit tætte parløb og venskab med Maradona.

Forordet er skrevet af Klaus Berggreen og efterordet af den tidligere Vejle-træner Adolfo Sormani, der selv spillede i Napoli, og hvis far spillede på hold med Pelé.

For Diego Armando Maradona har almindelige regler aldrig eksisteret. Så fantastisk som han var som fodboldspiller, når han ydmygede modstandere på fodboldbanen, ligeså vanvittigt et vildt liv førte han udenfor banen, hvor festen, stofferne og galskaben aldrig stoppede. Historien om Maradona er historien om en mand, der altid levede og spillede hurtigere og mere intenst end nogen anden.

Fra banerne og gaderne i det sydlige Buenos Aires, til de største stadioner i verden, hypnotiserede Maradona folk, og med sin guddommelige venstrefod og overudviklede fodboldintelligens var han i hovedet på de fleste fodboldelskere hjerte. Men for den lille troldmand eksisterede begrebet mådehold aldrig.