Mit bedste mål
Målet er grundessensen i fodboldspillet. Hvad enten det scores efter en flot og finurlig solotur, eller bolden kun lige kan kravle over stregen efter en afretning. Det er mål, der ændrer kampe og får dig op af sædet.
Det er mål, der på én og samme tid kan vække harme, foragt, lykke og begejstring, og det er mål, der kan ændre humøret for en dag, en uge eller et år. Ja, sågar et helt liv, når enkelte mål bliver en del af vores fælles historie.
I en lavtscorende sport som fodbold er målet noget mytisk og grundlaget for de store historier, og i denne bog folder vi netop otte store historier om helt særlige scoringer ud.
Læs blandt andet om det ikoniske mål, der afgjorde Superligaen i 1996, scoringen der sikrede en tysk pokaltitel, og hvordan et mål i Falkirk markerede et comeback til livet.
Medvirkende: Nicklas Bendtner, Thomas Delaney, Allan Ravn, Michael Schjønberg, Niels-Christian Holmstrøm, Mogens Krogh, Jan Kristiansen og Morten Wieghorst.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.