Poul Erik Andersson – Et liv på tværs inkl. DVD
Sportsjournalisten Poul Erik Andersson har dækket en stor del af de sidste fem årtiers store sportsbegivenheder. Hans smittende begejstring som kommentator overtrumfes kun af hans glødende kærlighed til sporten. Hvor han end har slået sine journalistiske folder – på skærmen eller på avispapir – er han brændt igennem som ingen anden dansk sportsjournalist siden Gunnar “Nu” Hansen.
Et liv på tværs er en erindringsbog uden hæmninger. Poul Erik Andersson beretter om 50 år på øretævernes holdeplads og løfter blandt andet sløret for skandaløse tilstande på DR’s sportsredaktion. Poul Erik Andersson fortæller også levende om sine populære danseprogrammer, om årene som pressechef for Peter Brixtofte i Farum Kommune og om en sportsverden, hvor alt for mange professionelle sportsfolk ikke tør sige hvad de mener af frygt for at træde arbejdsgivere og aktionærer over tæerne …
Med bogen følger en DVD med to dokumentar- programmer om Poul Erik Anderssons ungdom på Vesterbro og om rollen som “Mr. Dans” i danseprogrammet “Jubidans i Manegen 2007.”
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.