SPEEDWAY 100
Fodboldshoppen havde i september 2023 besøg af en af de mest speedway-kyndige personer i Danmark, nemlig Ib Søby. Han signerede en række bøger, her iblandt denne flotte bog om nedslag i Speedwayens 100 årige historie.
Speedway 100 er opdelt i 16 kapitler, som hver især beskriver begivenheder i speedwaysportens turbulente historie. Bogen er krydret med flotte og action fyldte fotos.
Hvordan opstod sporten i Australien?
Hvem er de mennesker som dyrker denne farlige sport?
Hvem var den første dansker i en VM finale?
Hvem var Ole Olsens idol?
Hvorfor opstod konflikten mellem Erik Gundersen og Hans Nielsen?
Hvorfor er speedway så populært i Polen?
Historien om Vojens Speedway Center
Uddrag fra bogen:
1976 – Ole Olsen, Danmark
VM finalen var tilbage i polske Katowice. Det var i den årrække hvor finalerne skiftede mellem Wembley, Nye Ullevi og Slaski Stadion. Den 29-årige Ole Olsen havde været samtlige VM finaler siden 1970, og det var blevet til to VM titler i 1971 og 1975. Kort efter sin anden titel i 1975 åbnede Olsen Vojens Speedway Center, men han stadig var på toppen som aktiv.
I 1976 blev Ole Olsen – som regerende mester – seedet direkte til den nordiske finale i svenske Norrköping, som han vandt overbevisende foran svenske Anders Michanek og Bengt Jansson. Men det næstsidste step før VM finalen var den lunefulde Interkontinental Finale, i øvrigt på Wembley, hvor Olsen havde vundet sin 2. VM titel i 1975. Olsen havde startnummer 13, og blev udelukket i sit første heat og havde teknisk uheld i heat to. Derefter blev det skuffende til tre 2. pladser og kun 6 point, hvilket slet ikke rakte til VM finalen.
Ib Søby udkommer hermed med sin 3. bog om speedway. De 2 første var Speedwayliv fra 2008 og Speedwayliv 2008-2014, som udkom i 2014.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.